Det gælder om at bibeholde motivationen – på trods af de store udsving

I projekt Ikaros arbejder sygeplejerske Helle Væver og  specialpsykolog i psykiatri og teamkoordinator i Klinik for Bipolar Sygdom, Krista Straarup sammen med  medarbejdere fra Aarhus Kommune om at få unge med bipolar lidelse i uddannelse og job. 

”Projekt Ikaros blev skabt for et år siden i forbindelse med, at vi fik etableret et nyt 2 årigt intensivt behandlingstilbud  TIBIS ( Tidlig Indsats for Bipolar Sygdom) til mennesker med nydiagnosticeret bipolar lidelse.  Ikaros-myten er ofte brugt til at karakterisere de bipolare svingninger – højt at flyve, dybt at falde. Ikaros flyver mod solen, og hans vinger smelter. For mange mennesker med bipolar lidelse kan det være svært at finde balancen i deres liv – også med hensyn til uddannelse og arbejdsliv. Medicin og samtaler er en vigtig del af behandling, men der er også behov, at vi støtter op om uddannelses- og arbejdsliv.  I Klinik for Bipolar Sygdom er der to sygeplejersker, der er tilknyttet Ikaros – og så er der mig som konsulent,” fortæller Krista Straarup.

Helle Væver uddyber: ”Mennesker med bipolar lidelse går ofte længe, gennemsnitlig  8-9 år fra de første symptomer, til de får diagnosen bipolar lidelse. Man tænker typisk , at det kun er depressioner og overser fx hypomanierne.  Ubehandlet bipolar sygdom har ofte negative konsekvenser for uddannelse og arbejdsliv. De har ofte et svingende funktionsniveau; de begynder med optimisme og høj energi på projekter eller nyt arbejde –  og måske brænder de sammen efter en måned – og mister humøret, modet og energien.  De har tit store ambitioner og forventninger til dem selv – og det kan være svært at forene med de store svingninger i humør, energi og gåpåmod.”

Det har ikke været noget problem at rekruttere de unge, og der deltager foreløbig 40 i projektet. Helle Væver og hendes sygeplejerske kollega, Ida Boisen,  fungerer som ressourcepersoner, der skal hjælpe den enkelte unge,  sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter  med at lave realistiske arbejds- og uddannelsesrettede tiltag , så de unge ikke bliver overbelastede og brænder ud.

Krista Straarup kommer med et par eksempler ”En ung mand havde altid arbejdet om aften og om natten, men blev motiveret til at arbejde om dagen i stedet for, da natarbejde havde negativ indflydelse på hans sygdom. En ung kvinde fandt ud af, at hun skulle prøve noget andet end at være pædagog, som hun var uddannet til. Det krævede for meget personlig involvering for hende. Hun fik praktik på et gartneri, og det var en lettelse for hende.”

Nogle gange kæmper de unge også med andre lidelse ud over den bipolare sygdom. Det kan være misbrug, social angst eller ADHD, der også påvirker evnen til at fungere stabilt . Det gælder om at finde noget, der er meningsfuldt og samtidig tager højde for den enkeltes ressourcer og udfordringer. Mange unge har også kreative evner, der med fordel kan tilgodeses, når de tilbydes praktik eller støtte til uddannelse. 

”Det handler om at bibeholde motivationen, og det er vigtigt med rammerne og balancen, og at finde de små belønninger og sejre. Måske kan den unge trives på 25 timer frem for 37 timer. De har brug for anerkendelse og feedback – og accept af, at deres tilstand og deres ydeevne kan svinge en del ,” siger Helle Væver.

Stresshåndtering er helt centralt. Man skal både søge at forebygge overstimulation og understimulation . Det er vigtigt at fremme fleksibilitet og balance samt justere krav og forventninger i forhold til de ændringer, der er i den psykiske tilstand.  Her kan det hjælpe med en god mentor, der kan støtte.

Krista Straarup forklarer, at det også er en vigtig balancegang, hvor meget andre skal vide. Der er fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom:

”Man har ikke udsving hele tiden, og ens evne til at koncentrere sig og bevare overblik kan  svinge meget.  Arbejdsevnen kan således være helt stabil i perioder, og i andre perioder meget ustabil. Tit er udfordringerne usynlige eller uforståelige for omgivelserne, så der er behov for, at vi  tager med ud på virksomhederne og sammen med de unge prøve at formidle noget om , hvad det vil sige at have en bipolar lidelse, hvordan det viser sig hos den enkelte unge, og hvordan det kan påvirke den enkeltes evne til at fungere i uddannelse eller arbejdsliv.”

Mange unge starter på  en virksomhedspraktik , og en del kommer i uddannelse. Projekt Ikaros er ikke permanent endnu, og Corona har også været en udfordring, idet det har begrænset muligheder for de fysiske møder. 

”Målgruppen er de 18-29 årige, men vi arbejder også på at udbrede erfaringerne til dem, der er over 30 år. Foreløbig er det gået godt med samarbejdet, og nogle har fået  arbejde/praktik eller er kommet i gang med uddannelse, og vi håber meget,  at vi kan få Ikaros-projektet forlænget og måske permanentgjort,” slutter Krista Straarup.