”Jesper ser mig som et menneske, ikke en diagnose”

Jesper Balle Kibsgaard er mentor for Christian, som er psykisk syg, og her er det relationerne, der er i centrum, både mellem dem selv og mellem Christian og hans omgivelser. Det handler ikke om sygdom eller om at finde den rigtige medicin men om støtte i en hverdag, der kan være udfordrende og svær at håndtere.

”Jeg har diagnosen paranoid skizofreni, og det er en af de sværeste psykiatriske diagnoser. Sygdommen giver konstante udfordringer, jeg hører stemmer og føler mig styret af noget udefra og har synshallucinationer,” fortæller Christian. 

Christian studerer til bygningskonstruktør og er egentlig godt tilfreds med sin hverdag. Han oplever dog, at man hurtigt bliver stigmatiseret og sat i bås som psykisk syg, og derfor har han også valgt ikke at være åben om sin sygdom over for sine medstuderende:

”Det kan være svært at holde facaden, og jeg forsøgte med en mellemting, nemlig at sige, at jeg lider af stress, og da nogle begyndte at joke med det, var jeg glad for, jeg ikke havde fortalt sandheden. Jeg har heldigvis andre steder, hvor jeg kan være åben og ærlig, bl.a. kommer jeg i Sind, og så har jeg Jesper, som er vældig forstående. Han ser mig som menneske og støtter mig i det sociale, også i forhold til studiet, og det betyder meget,” forklarer han.

Jesper Balle Kibsgaard supplerer:

”Jeg har selv været gennem systemet og ser på mennesket som menneske. Jeg er ikke interesseret i journaler og diagnoser. Vi arbejder meget med relationer. Christian kan være på vagt over for, hvad andre synes, og det kan være svært at kigge udad, når der foregår så meget inde i ens eget hoved. Han har jo tidligere været vant til et normalt hverdagsliv, og hvordan genskaber man troen, når det hele ikke blev som planlagt, og man må ty til plan B eller C.”

Og Christians hverdag er da også på mange måder en kamp – med stemmerne, med sig selv og med forholdet til omverdenen. Men han giver langt fra op:

”Som psykisk syg har man ikke altid det store overskud, men det gælder om at tage små skridt, og det, jeg ikke kan i dag, kan jeg i morgen. Jeg vil ikke besejres af det, jeg kæmper med, fremad er fremad, det er mit mantra. Jeg dyrker motion og har altid gået op i personlig udvikling, at blive bedre, gøre noget, rejse mig stille og roligt,” understreger han.

Jesper ser det også som sin rolle som mentor for Christian at styrke ham i hans mål og drømme:

”Folk har så travlt med at putte syge i kasser og systemer. Her kan det være godt at få en cirkushest som mig ind, for jeg ser på det, der gemmer sig bag diagnosen og sygdommen og på det potentiale, det menneske, jeg sidder overfor, har.”

Christians drøm er trods sin sygdom at få en kæreste og stifte familie. Og så ønsker han sig på sigt et fleksibelt arbejdsliv:

”Jeg bliver nødt til at have nogle frihedsgrader i mit arbejde, jeg kan ikke komme tilbage til et traditionelt arbejdsmarked, men jeg ved, at jeg godt kan arbejde otte timer om dagen. Og jeg synes, det er vigtigt at have noget at stå op til, min sygdom har været værre her under coronaen, hvor jeg har været så meget overladt til sig selv,” slutter han.